Indberetning af bivirkninger og reaktioner - lægemiddelovervågning
a) Hvad er lægemiddelovervågning?
Formålet med lægemiddelovervågning er at føre tilsyn med lægemidler og forebygge risikoen for bivirkninger som følge af, hvordan de måtte blive anvendt. Arbejdet består i at indsamle informationer, som kan anvendes til overvågning af et lægemiddel, f.eks. informationer om formodede bivirkninger, der opstår ved at anvende et givent produkt i henhold til de forudsætninger for anvendelsen, som fastlægges af lægen eller fremgår af markedsføringstilladelsen, samt al anden anvendelse som følge af overdosering, forkert anvendelse, misbrug, fejl, anvendelse under graviditet eller amning.
b) Hvad er en bivirkning af et lægemiddel?
En bivirkning er en skadelig eller utilsigtet reaktion, som opstår hos en patient, efter vedkommende har taget eller anvendt et lægemiddel. I tilfælde af at der indtræffer en bivirkning, er der som minimum en mulig sammenhæng med indtagelse eller brug af lægemidlet.
c) Hvorfor indberettes bivirkninger?
Ved at indberette bivirkninger er du med til at sørge for, at vores produkter er sikre og dermed egnede til vores patienter. Dine informationer hjælper os også med at kunne opfylde vores indberetningspligt over for sundhedsmyndighederne.
d) Hvilke informationer er der brug for ved indberetning af en bivirkning?
Rapporten skal helst indeholdende følgende oplysninger:
- Informationer om den person, der oplevede bivirkningen, f.eks. alder og køn
- En beskrivelse af bivirkningen
- Dosis og navn på det lægemiddel, der mistænkes for at have forårsaget bivirkningen
- Lægemidlets batch-nummer (fremgår af emballagen)
- Hvilke andre lægemidler/vacciner, der eventuelt er taget eller givet omtrent samtidigt (inklusive håndkøbsmedicin, naturlægemidler og prævention)
- Eventuelle andre helbredsproblemer, som den, der oplevede bivirkningen, måtte have.
e) Hvad sker der med de informationer/meddelelser, som stilles til rådighed ved indberetning af en bivirkning?
Sikring af patientsikkerheden er yderst vigtigt for Dr. Reddy’s, hvorfor vi har truffet foranstaltninger til at sørge for sikkerheden af vores produkter. Dr. Reddy’s skal kunne komme i kontakt med dem, der kontakter os om vores produkter for at kunne følge op, indsamle yderligere oplysninger, besvare spørgsmål eller fremsende materiale, der måtte være blevet udbedt, om medicinske oplysninger. Vores privatlivspolitik gælder for alle de informationer, der indsamles om en person online, via telefon, e-mail, fax, post eller af tredjemand som f.eks. læger, advokater, familiemedlemmer mv. i forbindelse med indberetning af bivirkninger eller kvalitetsproblemer ved Dr. Reddy’s produkter.